STATE som vores premium partner

STATE som vores premium partner

Det gælder altid om at få det bedste ud af den situation, som vi nu engang befinder os i. Derfor har vi brugt tiden væk fra banen på udvikling og fået et meget stærkt partnerskab op at stå.

Vi kan derfor nu stolt annoncere et stærkt partnerskab med STATE Energy. Brandet kommer i fremtiden sammen med Nox til at danne rammen om Padel Performance.

Hvorfor?

Det er altid det første spørgsmål som popper frem.

Vi ser STATE som et vigtigt kort på hånden i vores hverdag. Vi har normalt en hverdag som både består af arbejde, padelundervisning, egen træning, både på og uden for padelbanen, familie, venner og meget mere. Søvn er selvfølgelig et vigtigt parameter for at have energilageret fyldt til den travle hverdag, men det er ikke altid nok, når dagen er fyldt ud uden nogle huller. Her er det en fordel at have ekstra energi på lager og kunne indtage den gennem væske.

Et gennemtænkt indhold

Det er også vigtigt for os, at det vi hælder indenbords er godt for kroppen – også på længere sigt. Ellers er det som at tisse i bukserne for at holde varmen. STATE er bygget op omkring koffein og vitaminer, og udover det, så indeholder den nogle komplekse kulhydrater med et indhold af den innovative sukkerart palatinose. Det sikrer, at energiniveauet bliver konstant i modsætning til andre energidrikke, der efter 20 minutter har modsatte effekt af, hvad navnet antyder. 

STATE indeholder derudover også grøn te og palatinosen er ikke skadelig for tænderne.
Jeg (Liv) er særligt glad for, at der er tænkt over produktets indhold, så jeg også med min sundhedsfaglige uddannelsesbaggrund kan stå inde for produktet. Derfor er STATE sundhedsfagligt godkendt hos os.

Tore kan ikke få armene ned, over at produktet også smager fantastisk. Hans helt store favorit er maracuja og det gør bare dagen en lille smule sjovere.

True match

Vi er enormt glade for STATEs engagement i padelsporten og vil med ære tage på os at udbrede filosofien om at hjælpe personer i både det daglige og i idrætsmæssige sammenhænge. Det er vigtigt for os at være stolte partnere og STATE rammer plet med deres unikke kombination af energikilder til at sikre vedvarende energi, som din bedste partner til at sikre de ekstra nødvendige procent til den optimale præstation – Lige som vi gør i Padel Performance på padelbanen.

State udtaler: “State ønsker at være nr. 1 på Padel markedet, og ser i Padel performance det perfekte match til at opnå dette”

Det er stærke profiler som repræsenterer STATE, hvor navne fra den danske sportselite er ambassadører. Hovedambassadørerne er Christian Eriksen og Caroline Wozniacki og nu kan Padel Performance også stolt melde sig ind i STATE-familien. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top