En lille tennispige er blevet til en padelmor

En lille tennispige er blevet til en padelmor

Det er ingen hemmelighed, at jeg stort set har lagt tennisketcheren på hylden efter 20 år på banen. Jeg sætter dog stadig stor pris på at undervise, så derfor samler ketcheren ikke helt støv.
Padel er et nyt kapitel i livet sammen med titlen som mor. Men dette indlæg skal ikke omhandle babyer og mor-rollen, men blot indikere, at jeg er blevet ældre, og at der er sket dette skift i sportsgren. 

Jeg startede med at spille tennis som en lille pige på 7 år, efter at jeg havde tigget min far om at komme i gang med at spille i et år. Resten af familien var tennisaktive og derfor var det helt naturligt, at det var den sport, som jeg havde lyst til at kaste mig over. Jeg sad alligevel hver weekend ved banerne og så min storebror spille, imens jeg lagde den ene kabale efter den anden, da dagene godt kunne blive lange. Når det var vigtige kampe, så hang jeg i hegnet med pølsebakker i hånden med teksten “Go’ Tore!”.

Da jeg rundede omkring 20 år, så faldt min interesse for tennisspillet. Jeg begyndte at kede mig på tennisbanen – og det var bestemt ikke fordi, at jeg kunne mestre alt. Der var masser som kunne forbedres. Det var bare som om, at tankerne var et andet sted og særligt kampene blev en pligt. Træningen var ok, nok mest fordi der også var et socialt element, hvor jeg så nogle af mine gode veninder og at jeg gennem de sidste mange år har været en del af en helt fantastisk tennisklub. Kampene var helt skidt, hvor jeg slet ikke var motiveret for at spille, men det var en nødvendighed for at være med på elitetræningen.
Lige nu savner jeg overhovedet ikke at spille tennis, men hvorfor blev det sådan? Ved nærmere eftertanke, så er det en kombination af flere ting, som jeg kort vil ridse op.

Jeg blev træt af mentaliteten, hvor særligt yngre piger, gjorde brug af alle mulige kneb, for at få en sejr i hus. Det skabte ofte dårlig stemning, da der blev talt grimt hen over nettet og der var en fjendtlig attitude. Det var desværre også sjældent, at jeg mødte jævnaldrene eller ældre kvinder i holdkampene.

Derudover har jeg nok også altid været en holdspiller og sat pris på doublespillet, hvor jeg havde en makker på samme side af nettet. Desværre var det ikke her, at jeg på tennisbanen spilmæssigt var bedst, da jeg ikke var stærk ved nettet.

Jeg savnede også legen i tennisspillet, hvor jeg på mit niveau ikke fik mange lange og spændende dueller. Det blev ofte enten til en retur- fejl eller vinder. Sjældent fik jeg nået at bygge pointet op til, at jeg kunne løbe til nettet, og når jeg så tilfældigvis endelig endte der, så gik paniklampen i gang, fordi at jeg var helt på udebane.

Jeg fik også opbygget en skulderskade, som nok var en kombination af mange undervisningstimer på banen, hvor jeg satte utallige bolde i gang, uden selv at være varm i kroppen. Derudover havde jeg gennem en årrække nok også en dårlig serveteknik ift. at passe godt på kroppen. Det hæmmede også mit spil, selvom det helt sikkert kunne undgås, hvis jeg havde passet bedre på mig selv.


Nu er det ikke meningen, at dette indlæg skal tale tennisspillet ned og derfor holder jeg mig til disse fire essentielle grunde, som betød et skift for mig.
Tennis har på den anden side givet mig så meget andet godt, som også ville være værd at nævne. Meget af dette har bragt mig godt videre på padelbanen og i livet generelt. Havde det ikke været for min “tenniskarriere”, så var jeg måske heller ikke faldet så hurtigt for padelspillet, da det til at begynde med, har givet fordele til hurtigt at blive en god spiller.
For at dette indlæg ikke bliver alt for langt, så vil jeg dog storme videre til, hvad padel gør ved mig og hvorfor det er en fantastisk dejlig sport.

Efter at jeg er begyndt at spille og træne padel, så går jeg og glæder mig hele dagen til, at jeg skal afsted. Hvor er denne følelse dog vigtig og min primus motor.

Jeg gik også og bildte mig selv ind, at jeg nok ikke var en person som gik op i at vinde, da det til sidst ikke betød noget for mig på tennisbanen. Det skal jeg lige love for har ændret sig. Det tænker jeg er positivt, da det har en betydning for mig at stå på banen.

Jeg er også vild med de lange og uforudsigelige dueller som spillet inviterer til. I den forbindelse er jeg nødt til at kommentere på den opfattelse der breder sig af, at padel ikke er så hårdt fysisk som andre ketchersportgrene. Det afhænger 100% af niveauet, men det gode ved padel er blandt andet, at det er let at komme igang med, da teknikken ikke behøver at være på plads, for at få nogle gode og sjove dueller.

Der er mange forskellige slag i padel, hvor jeg får mit legeinstinkt opfyldt. Når man bliver bedre venner med væggene, så skaber det utrolig mange slagkombinationer.

Det er selvfølgelig også sjovt at være med i toppen af spillere på nationalt plan. Det giver blandt andet mulighed for at være en del af det danske landshold, hvor vi sidste år var i Belgien til VM. EM er lige om hjørnet i Lissabon.

Jeg kan spille og træne sammen med min kæreste, hvor det var svært at ramme samme niveau på tennisbanen, da jeg havde så mange år på bagen. Ja, nu har han faktisk indhentet mig på padelbanen og jeg må lære af ham. Det er dog en utrolig dejlig ting at have denne fælles fysiske interesse.


Jeg er helt sikker på, at det ene ikke nødvendigvis behøver at udelukke det andet. Du kan sagtens få glæde ved at spille begge spil. Det er kun et “problem”, hvis du vil være rigtig god til et af spillene, for så kan den forskellige teknik begynde at drille.
For mig blev det et springbræt til at slippe tennisspillet og tage det gode fra sporten med videre ind i padelverdenen. Det er jo også sundt at forny sig – og jeg udelukker ikke, at jeg har spillet min sidste tenniskamp, men den har pt. lange udsigter. Det aller vigtigste er at finde noget, som virkelig tænder en gnist i dig. Det gør padel for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top